Anmeldelse:
Anmeldelse: 1 out of 6
Find mere om:
Bangkok dangerous | film.guide.dk

Bangkok dangerous

Hvad laver Nicolas Cage dog i en ubehjælpsom thailandsk actionfilm?

Action

BANGKOK DANGEROUS

USA/Thailand 2008

Instruktion: Oxide og Danny Pang

1 time 38 min.

Premiere i dag i biografer landet over

Det kinesiske instruktørbrødrepar har i vestlige øjne et pudsigt navn, og nu kan man også se Nicolas Cage prøve at fodre en elefant. Derudover er der, bortset fra et par fikse billed-ideer hovedsagelig af den mere makabre slags, ikke meget, der adskiller denne ubehjælpsomme thailandske actionfilm fra alle mulige andre ubehjælpsomme asiatiske actionfilm.

Brødrene Pang havde i 1999 et hit med den samme titel og historie om en lejemorder, der på sin sidste mission til Bangkok får skrupler, forelsker sig og får en ung lærling. Nu har de så fået mulighed for at genindspille den på et større budget og med en p.t. lettere falmet Hollywood-stjerne i hovedrollen.

Anmelderdrøm?
Hvilket dog bare betyder, at Cage sætter hundeøjnene og snøvlestemmen på automatpilot og har anlagt halvlangt hår, så man kan se, at han er følsom nok på bunden.

Alt imens han over halvanden time plaffer sig igennem en mangrovesump af halvprætentiøse klichéer og uinspirerede forudsigeligheder samt mejer dårlige thailandske skurkeskuespillere ned i et tempo, så man skulle tro, han drømte om at blive filmanmelder.

Turist- og propagandafilm
Samtidig er filmen et underligt rodsammen af skydetelt, demonstration af Cages forståelige glæde ved at køre hurtigt på motorcykel og turistfilm fra Bangkok og omegn - hvor det dog åbenbart er nat det meste af tiden, og de fleste mennesker er gangstere eller ludere.

Hen mod slutningen propaganderer den vist desuden for den nu afsatte, stærkt kontroversielle premierminister Thaksin.

Indlysende nok er det Cages tilstedeværelse, der overhovedet har givet filmen en for thailandske film helt usædvanligt stor lancering i Vesten, eller bare en lancering overhovedet; i USA er det til gengæld en af årets hidtil mest udskældte film.

Men det er da en chance, man godt kunne unde nogle af de givetvis meget bedre film, der sikkert også laves derovre.

Anmeldelse: Ghost Rider: Spirit of Vengeance

23-02-2012: Med sin nyeste okkulte actionfilm lader Nicolas Cage nok en gang sin karrieren nå en hidtil uset bund. Læs artikel

Anmeldelse af Mad Max. Fury Road – 3D

14-05-2015: Action: Charlize Theron har den egentlige hovedrolle i dette ødelæggelsesorgie, en reboot af kultfilmen Mad Max. Læs artikel

Anmeldelse af Run all Night

16-04-2015: Liam Neeson bliver ved med at glimre i rollen som actionhelt. Så tilgiver man gerne den overgjorte, buldrende fortælling om hævn og frelse. Læs artikel

Anmeldelse af Fast and Furious 7

02-04-2015: Syvende ”Furious”-historie: Forrygende tempo, larm og spektakel til lands og i luften, i ørkenen og i Los Angeles. Man hænger på hele vejen og er godt underholdt, så længe det varer. Læs artikel

Anmeldelse af Taken 3

08-01-2015: Forudsigelig action sætter ingen mærker i hukommelsen, selvom Liam Neeson forsøger at slå hårdt. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...