Anmeldelse:
Anmeldelse: 4 out of 6
Find mere om:
Anmeldelse af Sin City - A Dame to.. | film.guide.dk

Anmeldelse af Sin City - A Dame to Kill For

Kvinderne er forheksende femme fatales, ludere, strippere og forræderiske mordere. Mændene er grimme, voldelige, primitive antihelte eller selvudnævnte magthavere. Man mæsker sig i stiliseret nihilisme, til det næsten bliver for meget.

Action
Sin City: A Dame to Kill For

USA, 2014

Instruktion: Frank Miller & Robert Rodriguez

1 time og 42 minutter

Premiere i 65 danske biografer


Blodet flyder hvidt, hovederne ruller, brysterne skælver, og pistolerne bjæffer i denne overfladebegejstrede neo-noir-filmatisering af Frank Millers grafiske noveller udført i sort-hvid. Kun enkelte farvedråber tilføres det kontraststærke billedhav.

I 2005 kom den første udgave af de levende tegneseriebilleder instrueret af både Frank Miller og Robert Rodriguez. Sidstnævnte har altid haft en forkærlighed for pulp og exploitation. Han fik sit gennembrud med filmen ”From Dusk Till Dawn”(1996), der havde manuskript af Quentin Tarantino.

Ligesom det var tilfældet med den første film, benyttes der også denne gang en imponerende, ja faktisk en spektakulært overrumplende æstetik. Løjerne serveres nu i 3D, og det giver filmen et endnu større magisk strøg. Her ophæves realismefornemmelser på alle niveauer; der er tale om ren sensationseskapisme.

Voldsvåd drøm

Fire historier med fire forskellige fortællende hovedkarakterer mikses sammen til én stor, nihilistisk, voldsvåd drøm. Al regelret civilisation er krakeleret i den begsorte by Basin City, der bare går under betegnelsen Sin City, syndens by.

Her bor Marv (Mickey Rourke), en mand uden megen fremdrift i livet. Kun druk, damer og nævekamp kan få ham lidt op i gear. Han vågner op en nat midt i et krater af bilvrag og menneskelig, men kan intet huske. Det er en lørdag som så mange andre, fortæller han i sin voice over.

Fatalismen præger også filmens anden historie. En ung mand (Joseph Gordon-Lewitt er ren, nystrøget farlighed i den rolle) er en kæphøj og evigt vindende spillefugl, der udfordrer byens værste skurk, senator Roark. Det får konsekvenser for dem begge. Det er nemlig ikke kun i kortspil, den unge mand vil vinde over Roark.

Hypnotiserende bryster

Stripperen eller den erotiske danser Nancy (vi ser aldrig Jessica Alba, der har vundet denne gnide-gnubbe-vride-rolle i skuespillerindernes røv-tombola, smide alt tøjet) har også et horn i siden på Roark, og hendes hævntørst kan ikke slukkes af sprut alene, der må blod til.

Den mest ondskabsinficerede kvinde i filmen er dog Ava (Eva Green).

Hun er ”A Dame to Kill for”, en ægte femme fatale, der besnærer sin tidligere elsker Dwight (Josh Brolin) til at hævne sig på sin angiveligt voldelige mand. Men også dette skal vise sig at blive en blodig og kødflænsende affære. Ava indeholder elementer fra alle tiders kvindedæmoniseringer. Hun er forførende, veltalende, sexet. Hun beskrives som en heks, en luder, en madonna, en gudinde – sirenen over dem alle. Eva Green, men især hendes bryster, hypnotiserer i rollen.

Der er altså alt, hvad et depraveret hjerte kan begære – liderlighed, vold og flænset moral smækkes sammen i dette hav af tegnet kød. Grundessensen får man med sig hjem.

Men filmen mister momentum undervejs. Der er filtrer i historiernes sammenfletning, og på et tidspunkt overmættes man desværre af desillusionerne.

Anmeldelse: Spykids 4

01-12-2011: Den nyeste ”Spy Kids” akkompagneres af duftkort. Mens man hidsigt skraber på det, får man i det mindste en pause fra filmen. Læs artikel

Anmeldelse: Immortals

01-12-2011: Mandekroppen fremstilles som fetichistisk objekt i etblodsprøjtende afklapsningsbal. Læs artikel

Anmeldelse af John Wick

23-10-2014: Man skal ikke lægge sig ud med Keanu Reeves i flot actionthriller. Plottet er dog tyndere end en anorektisk supermodel. Læs artikel

Anmeldelse af 300 - Rise of an Empire

06-03-2014: Selverklæret episk skildring er lige så blodig, som den er ligegyldig. Læs artikel

Anmeldelse: Men in Black (III)

24-05-2012: "MIB" er en slags omvendt sciencefiction-historie - hvor alt kan ske, og alt er forvirrende. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...