Anmeldelse:
Anmeldelse: 3 out of 6
Find mere om:
Anmeldelse af John Wick | film.guide.dk

Anmeldelse af John Wick

Man skal ikke lægge sig ud med Keanu Reeves i flot actionthriller. Plottet er dog tyndere end en anorektisk supermodel.

Actionthriller
John Wick

USA, Canada og Kina, 2014

Instruktion: Chad Stahelski og David Leitch

1 time og 41 minutter

Premiere i 23 danske biografer


Plottet er tyndere end en anorektisk supermodel i stuntmagerne Chad Stahelski og David Leitchs fælles instruktørdebut, ”John Wick”. Den tidligere, ekstremt effektive lejemorder John Wick (Keanu Reeves) troede sig egentlig ude af det hæsblæsende liv i New Yorks anonyme, mafiøse underverden. Men da hans kone dør af en uhelbredelig sygdom, må Wick kæmpe for at holde sig oven vande. Det eneste han har at klamre sig til, er den hund, hans hustru – post mortem – har fået sendt til ham.

Derfor er det svært uheldigt, at et forkælet russisk møgøre en dag forelsker sig i hans bil og derefter bryder ind i hans lækre New Jersey-villa og ikke alene snupper bilen, men også nakker hans hund. Det bliver værst for knægten, for John Wick er ikke sådan at spøge med. Det fortæller hans far ham da også med knytnæverne, da han forklarer sønnike, at man pinedød ikke lægger sig ud med John Wick.

Og som filmen forløber, forstår man godt det ræsonnement, for sjældent har Keanu Reeves været så iskold og morderisk som i ”John Wick”, der på mange måder er alt for meget, men som genrefilm betragtet fungerer glimrende.

Det skinner tydeligt igennem, at d’herrer Stahelski og Leitch er stunteksperter og kræsne med det visuelle udtryk. For selv om det kriminelle eliteliv er skildret nærmest klichéplat, virker det overbevisende, fordi det er så gennemført.

På jagt i natklubben

Særligt imponerende er en scene, hvor Wick bevæger sig gennem en blålig, dunkel natklub for at få ram på den russiske mafiaarving og ikke skyr nogen midler.

Lækkerheden gør, at man til nød kan se igennem fingre med det ikkeeksisterende plot og nyde en film, der giver sig hen til sin genre.

Anmeldelse af Broken City

08-05-2013: Men det er svært at få i et magtkorrumperet New York. "Broken City" er fyldt med huller, men er ikke uinteressant. Læs artikel

Anmeldelse af The Bourne Legacy

16-08-2012: Thriller: ”The Bourne Legacy” mangler Matt Damon og er en rodet og ordrig affære om agenter, der stimuleres med psykofarmaka og søges uskadeliggjort af den hemmelige tjeneste, der frygter en afsløring af sine operationer. Læs artikel

Anmeldelse: Gadens ondskab

24-04-2008: »We are all bad people, Tom,« spytter Forrest Whitaker i rollen som en af mange skidte politifolk i David Ayers ”Street Kings”, der transcendere den traditionelle good cop/bad cop-genre og i stedet bliver et bad cop/bad cop-helvede. Læs artikel

Anmeldelse af Blackhat

15-01-2015: Jævnt underholdende thriller af superinstruktøren Michael Mann. Den kommer verden rundt, er rimeligt spændende – især til sidst – og ordinært spillet. Læs artikel

Anmeldelse af Begravet i fortiden

20-09-2014: Liam Neeson får det maksimale ud af sit ulmende talent, men han kan ikke bære denne halvkvædede narkothriller alene. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...