Fast and Furious

Action

Fast and Furious

USA, 2009

Instruktion: Justin Lin

1 time 45 min.

Premiere i dag i biografer landet over

Det er en firling, denne her: Nummer fire i ”Fast and Furious”-serien, men på en måde også den femte, eftersom etteren var en remake af en 1955-sag. Jeg indrømmer staks ikke at have set nogen af de foregående, heller ikke 1955-forløberen.

Filmarkæologi er noget, man skal være varsom med, for kigger man nøje efter, viser det sig, at der allerede i 1939 futtede en ”Fast and Furious” over lærredet.

Den var instrueret af selveste Busby Berkeley, der var berømt for sin banebrydende, flamboyante koreografi i en række musicals, så den var nok værd at kaste et blik på og skal selv have været den tredje i en serie.

Så det er lige ved, at man kan tale om en genre. I så fald en genre med meget ringe bevidsthed om klodens klimaproblemer, for CO2-udslippet står fra den som dampen fra et gammelt lokomotiv.

Forrygende biljagter

Klodens ressourceproblemer anfægter heller ikke filmen, for en stor del af den går med at køre, vælte og smadre biller i snesevis - til lands og i luften. Det gør den opfindsomt og med eksplosiv energi, biljagterne er så forrygende, at man dukker sig ned i sædet for ikke at få et vrag lige i bolden.

Meget rimeligt hedder skuespilleren i hovedrollen Diesel til efternavn. Han er en tung dreng, der ligner Søren Espersen til forveksling og taler i slowmotion.

Han er indadvendt og vred, og det forstår man godt, for hans kæreste er blevet myrdet, og faktisk er pigerne i filmen lige så labre og strømlinede som bilerne.

Efter et eksil i Mellemamerika vender Vin Diesel vender hjem til Los Angeles - for at hævne mordet på pigen.

Larmende destruktion

I LA er han eftersøgt på grund af sine fortjenester eller forbrydelser i den forrige, men efter diverse uenigheder, der her især ytrer sig i knytnæver, hvis punch kan slå enhver til biksemad, gør han fælles sag med en strømer - også kendt fra forgængeren - og bekæmper en mexicansk narkobaron.

Men det er kun et påskud for det væsentligste, nemlig at speede op, skifte til højeste gear, speede op og smadre biler i et orgie af endeløst varieret, larmende, flintrende, flammende destruktion.

Det bliver lidt ensformigt i længden, men er faktisk ganske underholdende - lidt som at gå amok og ødelægge de sandslotte, som man selv har bygget på stranden.

Så på sine egne simple, men kontante præmisser lever ”Fast and Furious” op til sit navn og er ganske underholdende, men nok mest for rødder og raske drenge.

Så på sine egne simple, men kontante præmisser lever ”Fast and Furious” op til sit navn og er ganske underholdende, men nok mest for rødder og raske drenge.”