The Battle of Red Cliff

Action

The Battle of Red Cliff

Kina, 2008

Instruktion: John Woo

2 timer 30 min.

Premiere i dag i biografer landet over

Den kinesiske superstjerne John Woo har i fire årtier stået som en instruktør, fra hvem man altid har kunnet forvente gedigen underholdning. Efter i en lang årrække at have lavet film i forskellige genrer i hjemlandet tog Woo i begyndelsen af 1990'erne en tur til det forgyldte Hollywood, hvor hans tæft for utrættelig action og den gode historie i den grad kom til sin ret.

I så slidstærke titler som blandt andet ”Face/Off” og ”Mission: Impossible II” satte den effektive instruktør nye standarder for action-underholdning.

Gør fælles front
I ”The Battle of Red Cliff” vender Woo ikke alene tilbage til den kinesiske filmindustri, men også tilbage i tid til fordums Kina i år 208 før vor tidsregning. Filmen, der i øvrigt har et budget på 80 mio. amerikanske dollars og er blevet en kassesucces i Kina, er baseret på historiske beretninger om Han-dynastiets sidste dage.

Her overbeviste den magtgriske krigeriske premierminister Cao Cao kejser Han om, at den eneste måde, hvorpå han kunne forene det splittede Kina var at gå i krig mod kongedømmerne Xu og Wu.

Dette førte til en umatchet fejde anført af premierministeren, der fik de to angrebne provinser og deres respektive ledere Sun Quan og Liu Bei til at slå fælles front, men fællesskabet til trods udkonkurreres de stadig antalsmæssigt af Cao Caos kæmpehær.

Wu-strategen Zhou Yu (den altid appetitlige Tony Leung) ser imidlertid den fælles fjendes svaghed og pludselig vender krigens gang.

Er for lang
”The Battle of Red Cliff” har det hele. Den er sindssygt velproduceret, vanvittigt flot filmet og har fremragende kampscener. Der er også en smule romance og et par kloge kvinder.

Men filmen er selv i forhold til, at den episke genre ynder at excellere i absurde filmlængder, alt for lang. De 150 minutters spilletid matches desværre ikke indholdsmæssigt.

Det havde været en tiltrængt, om end desværre sjælden, kunst at klippe de smukke blodsudgydelser ned til en maksimum på to timer, men filmen ender i show og unødvendige floskler som »selv det tyndeste græsstrå bliver stærkt, når det flettes sammen.«

Men filmen vil uden tvivl og retfærdigvis have et trofast publikum, der ikke synes, det er spor for meget. Og de kan glæde sig over, at der også kommer en ”Red Cliff II”.