Resident evil: Extinction

RESIDENT EVIL:

EXTINCTION

Frankrig, Australien, Tyskland, England, USA, 2007

Instruktion:

Russell Mulcahy

1 time, 33 minutter

Premiere i en lang række biografer landet over


Uden synlige ambitioner, spændende plot, reel uhygge eller nervepirrende action krymper ”Resident Evil: Extinction” - den tredje film i ”Resident Evil”-serien, der baserer sig på et populært computerspil af samme navn - sig af sted under middelmådighedens limbostang. At kalde den en selvstændig film er at stramme den; snarere er der tale om et langt serieafsnit, der ikke er indrammet af en egen begyndelse og slutning, hvilket sgu er for dårligt, når man betaler fuld biografpris for skidtet.

Pinligt elendigt
Efter apokalypsen i to'eren er Jorden stort set gået under. Dog er der nogle konvojer af overlevende, der forsøger at klare sig blandt sultne zombier, der er lavet så pinligt elendigt, at de ikke kan skræmme selv den blideste bedstemor. Alice (seriens eksistensberettigelse, Milla Jovovich) er en ensom rytter på sin motorcykel og prøver ene kvinde i hotpants og kavalergang og lidt tungekyslir at bekæmpe ondskaben. Hun er jaget af den ego-opslugte videnskabsmand Dr. Isaacs, fra et underjordisk forsøgscenter, der skal bruge hendes dna til at skabe et antiserum til den virus, der har udryddet planeten.

Sin kun halvanden times længde til trods glimrer ”Resident Evil: Extinction” ved sin kedsommelighed. Den er slemt forudsigelig og må være undfanget af et profittænkende kalkuleringsapparat. Alle produktionsfinesser er set bedre før, og så slutter filmen, lige inden en egentlig handling kunne begynde at tage form. Så kan vi pænt vente på fireren. Nej tak, lyder det herfra.