Johnny Depp som Jack Sparrow topper listen. Foto: Stillbillede
Det amerikanske nyhedssite CNN.com har gravet dybt i Hollywoods filmarkiver og lavet en liste over filmhistoriens 10 største søfarer.
Søfarer: Kaptajn Jack Sparrow spillet af Johnny Depp
Som CNN.com skriver må den utrættelige Jack Sparrow, der er stjernen i filmtrilogien ”Pirates of the Caribbean”, være Hollywoods største søfarer. Han er den royale flådes evige plage og den skæve helt, som redder jomfruer i nød. Og sidst men ikke mindst bliver hans far spillet af Keith Richards fra rockveteranerne The Rolling Stones.
Se videoklip med Jack Sparrow her
Søfarer: Jack Aubrey spillet af Russel Crowe
Admiral Sir Jack Aubrey er helten i Patrick O’Brians legendariske serie om den britiske flåde. Aubrey forfølger i filmen et overlegent fransk skib, som har han fået ordre på at nedkæmpe. Men det bliver en farefuld forfølgelsesjagt, som byder på store eventyr, men også tab.
Se traileren til ”Master & Commander: Til Verdens Ende” her
Søfarer: Will Parker spillet af Matthew Modine
Både fra den prestigefyldte kapsejlads America’s Cup udgør størstedelen af feltet i denne film, hvor den talentfulde Will Parker forsøger at tæmme vinden og bølgerne i kampen om at bestige tronen i America’s Cup – og vinde pigen.
Søfarer: Erik spillet af Tim Robbins
I en Monty Python-agtig version af nordisk mytologi begiver den modige Erik sig ud på et spektakulært eventyrtogt ved at sejle sit skib til verdens ende og ud over kanten, hvorved han havner i det ydre rum.
Se traileren til ”Erik the Viking” her
Søfarer: Mariner spillet af Kevin Costner
I en fremtid, hvor klimaforandringerne har fået katastrofale følger og oversvømmet stort set alt land, forsøger mutanten Mariner at redde, hvad der er tilbage af menneskeheden. Mariner redder ikke blot menneskeheden, men finder også sin kvinde, som han lever med på det eneste tilbageværende land, toppen af Mount Everest, inden han vender tilbage til sit sande element, vandet.
Se traileren til ”Waterworld” her
Søfarer: Horatio Hornblower spillet af Gregory Peck
Dette klassiske drama skildrer historien om den unge søkadet Horatio Hornblower, der i slutningen af 1700-tallet mønstrer et britisk skib i Pourtsmouth. Gennem flere frygtløse eventyr går Hornblower fra at være dreng til at være mand og fra kadet til løjtnant, men uden at miste sit hjerte.
Se traileren til ”Captain Horatio Hornblower” her
Søfarer: Hughie Warriner spillet af Billy Zane
En bådferie ender i et sandt mareridt, da parret på båden redder Hughie Warriner fra et andet skib, som driver for vinden. Warriner viser sig at være en kynisk morder, og filmen er en nervepirrende fortælling om parrets kamp for livet.
Se videoklip fra ”Døden ombord” her
Søfarer: Fletcher Christian spillet af Marlon Brando
Denne klassiske fortælling handler om skibet HMS Bountys farefulde rejse, der fører skibet til et tropisk paradis. Men også en rejse, som indskriver skibet i historiebøgerne som det mest foruroligende skib, som nogensinde har sejlet på de syv verdenshave. Filmen blev nomineret til syv Oscars, og i filmen kan man opleve førstestyrmand Fletcher Christians forvandling til handlingens mand.
Se traileren til ”Mytteriet på Bounty” her
Søfarer: Jack Lammiman spillet af Bob Hopkins
På trods af sin yderst skrøbelige båd begiver den rebelske og stædige Jack Lammiman sig ud på en farefuld rejse fra byen Whitby i England til polarcirklen.
Søfarer: Arthur Davies spillet af Simon MacCorkindale
I denne filmatisering af Erskine Childers’ eventyr sejler to unge mænd deres skæbne i møde for at redde en hel nation. Arthur Davies og hans kammerat fornemmer, der er noget galt efter at være blevet overvåget af en tysk patruljebåd. Ved på mesterlig vis at navigere deres lille båd gennem flere sandbanker formår de to unge mænd at overliste tyskerne og stoppe tyskernes plan om at invadere England.
Har du kommentarer til guide? Fortæl os hvad du syntes om guide.dk



