The Darkest Hour

Action

The Darkest Hour

USA 2011

Instruktion: Chris Gorac

1 time 29 minutter

Premiere i dag i 40 biografer over hele landet

En utopi er en skildring af et fremtidigt idealsamfund. En dystopi er en skildring af et samfund, der bryder sammen inden for en overskuelig fremtid.

For det meste går det ud over New York City i filmiske dystopier som John Carpenters ”Escape From New York” (1981) eller Francis Lawrences ”I Am a Legend” - faktisk et par ret effektive dystopier, der har godt fat i kværken på tilskueren.

Det samme kan ikke siges om ”The Darkest Hour”, der undtagelsesvist lader det gå ud over Moskva. Et par fløsede yuppier ankommer til Putins residensstad for at score kassen i det økonomiske boom. De scorer ingenting. Jo, den ene får en kæreste, den anden går det skidt.

Moskva udsættes nemlig for et overfald af ondsindede rumvæsener, der daler ned i sky som små, æggeblomme-gule, tjavsede kyllinger, men er den rene ødelæggelses vederstyggelighed. På ingen tid har de tømt storbyen for mennesker, eller næsten: Nogle få overlevende finder sammen og søger dækning. Om det lykkes, kan man selv se efter, hvis man orker og gider at betale.

Bulder og brag i starten

Især i begyndelsen er filmen meget støjende med bulder og brag i musikken. Det bliver blidere, og uden en vis elementær spænding er den ikke - som altid, når mennesker sættes i ekstreme situationer - ligegyldigt hvor absurde. I selv den mest vulgære ugebladsnovelle er det jo ikke uden spænding, om de elskende får hinanden.

Filmen vises i 3D-format, men det gør hverken fra eller til.