Anmeldelse:
Anmeldelse: 5 out of 6
Find mere om:
Anmeldelse af X-Men - Days of Future Past | film.guide.dk

Tilbage til fortiden for at redde fremtiden

Bryan Singer løfter tegneserie-blockbusteren til et nyt niveau med den seneste, forrygende filmatisering af ”X-Men”.

Actioneventyr
X-Men: Days of Future Past

USA, 2014

Instruktør: Bryan Singer

2 timer og 11 minutter

Premiere i dag i en lang række biografer landet over


I en uspecificeret, fjern, dystopisk fremtid har X-Men-mutanterne forskanset sig for at søge beskyttelse mod de destruktive kæmperobotter Sentinellerne, som regeringen har opfundet for at udrydde de mutanter, der skiller sig ud fra normen, og som man mener er en trussel mod menneskeheden.

Virkeligheden er en ganske anden, konkluderer Professor X, mens verden er ved at gå under omkring ham.

For i virkeligheden skyldes Sentinellernes tilstedeværelse en uheldig episode i 1973 umiddelbart efter Vietnam-krigen, hvor den talentfulde mutant Raven eller Mystique (en fænomenalt velspillende Jennifer Lawrence) kom for skade at dræbe deres opfinder, professor Brask, hvilket resulterede i, at hans kumpaner fik fat i hendes dna og dermed adgang til at skabe den ultimative mutant.

En svær opgave

Det bliver besluttet, at Kitty Pryde (Ellen Page i en rolle, der minder om den, som hun havde i ”Inception”) skal sende Wolverine/Logan (Hugh Jackman) tilbage i tiden og gøre skaden god igen. Men det bliver en svær opgave, ved alle involverede, for de personlige relationer så dengang ganske anderledes ud.

Logan gør forsøget og vågner kosteligt morsomt op i en vandseng i 1973. Her opsøger han den Professor X, som da blot er en ung mand ved navn Charles, der ikke vil kendes ved sine synske kræfter. Men da Ravens navn bliver nævnt, bliver han nysgerrig og indvilger i at hjælpe med at få Eric (Michael Fassbender), hans ærkefjende, ud af Pentagons topsikrede spjæld.

Dette bliver begyndelsen på en retrofuturistisk færd af de mere vanvittige, og alt spiller perfekt sammen i Singers ambitiøse vision. 3D-effekterne kommer fuldkommen til deres ret, ikke mindst i scenen, hvor den talentfulde Peter fryser tiden i Pentagon.

”X-Men: Days of Future Past” er ikke bare en actionfilm ud over det sædvanlige; det er også en film, der bruger sin stilistiske overlegenhed til at fortælle en historie, der ikke kunne formidles lige så overbevisende uden al den lir. Det er bare om at læne sig tilbage.

Anmeldelse af Captain America - The Winter Soldier

26-03-2014: I ekkoet fra ”Captain Americas” muskuløse katastrofebrag gemmer sig en noget tyndbenet historie om spionorganisationen S.H.I.E.L.D.S. Læs artikel

Anmeldelse af Hunger Games - Mockingjay, Part 1

18-11-2014: Første del af afslutningen på ”Hunger Games”-serien holder heldigvis det høje niveau. Nu kan afslutningen bare komme an. Læs artikel

Anmeldelse af Hunger Games - Catching Fire

19-11-2013: Den anden ”Hunger Games”-filmatisering holder det fornemme niveau og slår serien fast som sin generations skræmmende fremtidsdystopi. Læs artikel

Anmeldelse af The Wolverine

24-07-2013: Der sidder ikke et hår forkert på Hugh Jackmans brystkasse. Han er stadig et underholdende bekendtskab som Wolverine. Læs artikel

Anmeldelse: Men in Black (III)

24-05-2012: "MIB" er en slags omvendt sciencefiction-historie - hvor alt kan ske, og alt er forvirrende. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...