Forloren spænding

Action

Surrogates

USA, 2009

Instruktion: Jonathan Mostow

1 time 28 min.

Premiere i dag i biografer landet over

Ikke blot handler denne film om robotter, den lader også til at være udtænkt af nogle. I betragtning af, hvor meget den har lånt fra film som ”Blade Runner”, ”12 Monkeys”, ”Terminator” og ”The Matrix”, er titlen så absolut det dristigste indslag, hvis altså den havde været selvironisk ment.

Begavet humor er dog ellers så godt som fraværende i historien, så det er den nok ikke. Vi er i en nærliggende fremtid, hvor stort set hele verdens befolkning har forskanset sig inden døre og kun lever livet igennem ”surrogater”.

Det vil sige menneskelignende – og yngre og smukkere og stærkere – robotter, som kontrolleres af deres ejere ved tankens og elektronikkens kraft. Da et mordvåben dukker op med evnen til at likviderede både de forlorne mennesker og deres ejere, og en traumatiseret politimands surrogat bliver dræbt, uden at han kan få en erstatning, må han selv vove sig ud i den farlige virkelighed.

Tyndt plot

Bruce Willis spiller hovedrollen så udtryksløst, at det nærmest ikke er til at se forskel på ham og robotterne. Muligvis har han bare ladet sig distrahere ved tanken om, hvor meget bedre hans rolle i den åndsbeslægtede ”12 Monkeys” var.

Selve krimiplottet er for tyndt og gennemskueligt til at kunne bære selv filmens meget korte spilletid, mens de højstemte monologer om at mærke den ægte verden er pinagtigt banale. Og den ellers effektive action-instruktør Jonathan Mostow synes uanset mængden af uinspirerede biljagter og forfølgelsesscener stort set også at have opgivet ævred.

Der rumler nogle skarpe ideer om det virkelige liv versus den virtuelle verden, som i disse Wii- og internet-tider bestemt ikke er irrelevante. Men de bliver ikke foldet ud til noget af betydning i denne selvhøjtideligt larmende bagatel.